STØT MED BRILLER OG MOBIL
30-12-2013 16:00

Vi går alle med en fornemmelse af, at vi har et godt liv, og ja, det har vi.

Så derfor, vær med til at give befolkningen i ulandene bedre livskvalitet.

For vi ved alle, at vi herhjemme har både overskud og overflod at forskellige materielle goder, og at der dagligt smides mange tons affald væk.

Så derfor, vil jeg gerne være med til, at vi alle kan støtte, om ikke med penge, så med ting som vi af og til bare smider på genbrugspladsen.

Så hermed opfordrer jeg jer til at aflevere både jeres brugte briller og mobiltelefoner, (også dem som ikke dur mere) til mig eller få dem afhentet.

Så vil jeg sørge for at de bliver afleveret de rigtige steder, så de kan blive anvendt og gøre nytte for andre.

Briller:
Disse bliver afleveret til Louis Nielsen, som registreret og bliver sendt til Tanzania via den mobile optikerklinik, Den mobile optikerklinik kører flere gange om året ud på ekspeditioner i forskellige egne af Tanzania.

Med på turene er hver gang højt kvalificerede optikere og optikerassistenter fra Louis Nielsen og fra Vision Plus. De er udstyret med højteknologisk, bærbart synsprøveudstyr og kan derfor foretage et stort antal synsprøver i løbet af en arbejdsdag.

Brillebussen er naturligvis også lastet med gode genbrugsbriller og nye briller.

Så selvom de ikke er den helt nye trend og model, kan dine gamle briller gøre at livet for en fattig blive lidt nemmere når man kan se bedre.

Mobiltelefoner:
Disse bliver afleveret til Røde Kors, for derefter at blive solgt, til et firma som genbruger dem og sælge dem videre. Pengene går derefter til nødhjælpsarbejde.

(10 mobiltelefoner kan give rent vand til 25 mennesker i en måned.)

Så har du en gammel telefon som du ikke bruger mere, og vil af med den på en forsvarlig, socialt ansvarlig og miljørigtig måde?

Så giv mig et kald eller aflevere nævnte, så sørger jeg for at de bliver afleveret.

Per Pinnerup
Vestergade 47, Hvidbjerg, 7790 Thyholm
pithyholm@altiboxmail.dk , 25701225