Thyholm RC holder åbent hus
22-09-2013 14:00

Thyholm RC holder åbent hus

Lørdag den 28. september kl. 11,00-16,00 Floulevvej 2, Hvidbjerg, 7790 Thyholm.

Thyholm RC er en klub for folk, der samler og bygger fjernstyrede biler af mange forskellige slags. Det kan være racerbiler, lastbiler, firehjulstrækkere, entreprenørmaskiner og selvfølgelig almindelige personbiler.

Tømrer Karsten Iversen, der boer  Floulevvej 2, har udviklet forskellige udendørs- og indendørsbaner, hvor medlemmernes mange forskellige modeller bliver afprøvet.

Formålet med åbent hus er at skabe interesse for klubbens arbejde med at bygge de fjernstyrede biler selv.

Thyholm RC starter midt i november sammen med LOF et aftenskolehold, der skal lære deltagerne at bygge en fjernstyret bil i et forløb på 10 aftener.

Der vil i forbindelse med åbent hus arrangementet blive afholdt racerløb, vist kørsel med firehjulstrækkere på specielbygget bane og kørsel og arbejdet med lastbiler og entreprenørmaskiner.

Der er fri entre til arrangementet, der afholdes på Floulevvej 2.