Folkefest i Oddesund
09-05-2013 22:00
Bent Hargaard reciterede ”Tak for æ bro”, der blev fremsagt første gang ved Oddesundbroens indvielse. Den er skrevet af Jens Søe, Boddum. I 1988 blev ”Tak for æ bro” fremført af Bent Hargaards far, daværennde borgmester i Thyholm Kommune, Jens Ha

Folkefest i Oddesund

Oddesundbroens 75 års jubilæum blev den folkefest der var lagt op til. Masser af mennesker, godt vejr og rigtig mange oplevelser og aktiviteter. Det er svært at bedømme hvor mange gæster, der var til jubilæumsfest. Måske 3-4000.

Det så ikke godt ud fra morgenstunden, men op af formiddagen kom solen frem og en vestenvind gjorde, at det ikke blev for varmt.

Der var rigtig mange frivillige, der havde glemt at det var en fridag. Men det var til stor glæde for de mange besøgende, der fik glæde af de mange aktiviteter, der var stablet på benene.

Med alle de aktiviteter, der var stablet på benene, var der noget for enhver smag. Der var også masser af mulighed for at få mad og drikke. Desværre var der vist kommet så mange besøgende, at der var nogle af madboderne, der fik udsolgt for tidligt.

En af højdepunkterne ved jubilæumsfesten var opførelse af en brosymfoni. Værket der både bestod af fortælling og sang blev fremført af Karl Bille og Trine Jepsen akkompagneret af Vestjysk Concert Band. Endvidere indgik skibene på vandet og trafikken på broen i værket. En rigtig sjov brosymfoni, der høstede stort bifald.

Der var også officielle taler. Der blev holdt taler af Struers borgmester Niels Viggo Lynghøj og Knud V. Christensen fra BaneDanmark. Og Bent Hargaard reciterede ”Tak for æ bro”, der blev fremsagt første gang ved Oddesundbroens indvielse. Kan læses i sin fulde længe her.

Hvorfor ikke lade Oddesundbroens fødselsdag blive til en festdag i fremtiden, hvor vi thyholmerne, viser vores dejlige ”ø” frem.