Kunst der skaber bro
17-04-2013 09:00
Kunst der skaber bro

Er overskriften på den kunstudstilling der er etableret i anledning af Oddesundbroens jubilæum.
Fredag den 19. april kl. 17.00 kan alle komme til fernisering på udstillingen "Kunst der skaber bro". Alle de indkomne kunstværker bliver udstillet i Infocenter Struer frem til den 29. april. Fra 30. april - 8. maj rykker udstillingen til Midtpunktet Thyholm. Og til slut, på selve jubilæumsdagen den 9. maj, er værkerne selvfølgelig udstillet ved selve Oddesundbroen.
Der er indleveret 30 bidrag til konkurrencen. De indleverede værker bliver udgivet både som kunstkort, kunstplakat og alle værkerne bliver samlet i et kunstkatalog.
Ved Oddesundbroens jubilæumsfest den 9. maj bliver der holdt kunstauktion kl. 15.30 over alle konkurrencebidragene. Så kom og byd og få en flot jubilæums-erindring med hjem til stuen.