Høst- og friluftsgudstjeneste
08-09-2019 10:30

Høst- og friluftsgudstjeneste
Søndag den 8. september kl. 10.30 ved Thyholm Kirkecenter

I år slås frilufts- og høstgudstjeneste i Hvidbjerg sammen og afvikles som et arrangement for hele pastoratet i en til lejligheden konstrueret ”halmkirke” på kirkecentrets parkeringsplads.
Børn og unge fra FDF og KFUM & K deltager, og bagefter vil der bl.a. være forskellige aktiviteter og kulinariske fristelser omkring kirkecenteret.
Bl.a. vil KFUM & K sælge pandekager, som menighedsrådet vil sponsorere salaten til. Pølser og brød kan købes hos FDF. Herudover vil der kunne købes kaffe og brød hos Impuls og Refleks i kirkecentret, og et evt. overskud herved går direkte til Folkekirkens Nødhjælp.
Ved kaffebordet vil der være et lille program, hvor vi sammen vil synge nogle af de gode gamle høstsange. – John Vangsgaard fra Barslev og Svend Erik Thing fra Jegindø, vil begge fortælle træk fra høstens tid, som de hver især har oplevet det.
Der kan evt. ”plukkes” i arrangementet, som forventes slut ved 14-tiden. – Skulle vejret vise sig fra sin ”slemme” side, afvikles høstgudstjenesten i kirken.
Alle er velkomne!
Kom og vær med til at gøre det rigtig festligt!
Indbydere: KFUM & K, FDF, Impuls og Refleks.

Aktivitetssted:
Thyholm Kirkecenter
Arrangement starter:
08-09-2019 10:30
Arrangement Slutter:
08-09-2019 14:00