|
Mississippi Art Resident
Vi er beliggende på Thyholm, en halvø i det sydlige Thy, og ligger midt i Limfjorden.
Mississippi Art Resident ligger i forbindelse med Mississippi Kunst- og Kulturcenter i Uglev. Uglev er en lille stationsby, men med togforbindelse til København via Struer.
Mississippi har etableret en Art Resident for at give kunstnere mulighed for at opleve Thyholm, lade sig inspirere af den unikke natur, livet på Thyholm og stedet samt få mulighed for at fokusere på egne projekter eller hente inspiration til udvikling af nye. Der er ingen særlige krav til at arbejde med et bestemt tema under opholdet.
Under dit ophold har du mulighed for at lave en kunstner/work-in-procres talk, en workshop, almindelig kreativt arbejde, men det er ikke påkrævet.
I perioden fra sidst i marts til 1. nov. er der 5 udstillinger.
|
|
Sådan kommer du til Thyholm:
- Tog : Struer-Thisted
- Fly: Lokal lufthavn i Karup / (København-Karup). Taxa til Struer og tog Struer-Thisted.
- Bil: Vi ligger 300 meter fra A11 ved byen Uglev. 14 km nord for Struer
Opfordrer kunstnere
Vi byder kunstnere, der arbejder inden for alle områder, velkommen, men opfordrer især kunstnere, der arbejder inden for billedkunst, grafik, collage, papir og fotografi, til at søge.
Varighed:
lejemålene kan være 7 dage, 14 dage, 1 måned eller 3 måneder.