Appelsinmarmelade, avocado og andre små minder

Af en eller anden grund kan jeg af og til hoppe langt tilbage i tankerne, når jeg ser, hører, smager eller lugter noget. Når jeg for eksempel ser et glas med appelsinmarmelade, er jeg pludselig tilbage til en aften i et af barndommens riger, Sandviksberget i Osen. Vanligvis måtte vi søskende komme ind til aftensmad, og vi sad stort set fint rundt omkring bordet, mens vi spiste. Men netop denne aften fik vi lov til at blive udendørs. Jeg tror, det var en ekstra fin og lys sommeraften. Og vi løb op til lærerboligen flere gange for at få en hjemmebagt brødskive i hånden, før vi løb tilbage til legen. Og aftenen var lang og anderledes, og der var appelsinmarmelade på alle skiverne. Og jeg var taknemmelig for mor, som ”glemte”, at vi skulle ind denne milde aften.

Når jeg spiser italiensk salat, tænker jeg altid på min gode fars tante Anna ved elven hjemme på Ler. Jeg stansede ofte hos hende og fars farbror Erling på tur ind over dalen til fods eller på cykel. Jeg begyndte tidligt at drikke kaffe, så det var helt naturligt, at vi tog os en kaffetår sammen. En dag smurte hun nogle halve brødskiver med italiensk salat. Jeg blev i mit stille sind ganske bekymret, for jeg brød mig egentlig ikke om dette pålæg, men mor og far havde forsøgt at opdrage mig, så jeg sagde selvfølgelig ikke noget. Spiste, drak kaffe, småsnakkede – og pludselig kunne jeg lide italiensk salat!

De få gange, jeg spiser sandwich-is, tænker jeg på vinteren på Rødde Folkehøjskole og gåture ned til Klett for enkelte lørdage at købe is. Det blev et populært indslag, uanset temperatur og is og sne omkring os. I dag kan jeg tænke, at det mange gange var for koldt til at gå ude og spise is, men sådan tænkte vi ikke dengang.

Lugten af tørt græs sender mig altid tilbage til bedstemor og bedstefars gård ved fjorden – med stakning og indkørsel af hø. Det kan være bare et sekund og et vindpust med lugt af varmt og tørt græs – og så er jeg pludselig langt borte i tankene og minderne.

Avocado (som omtales både som frugt og grøntsag) sender tankerne til en aften i Pokot i Kenya. Kolleger serverede avocado, og for mig var dette første møde ikke specielt vellykket. Jeg syntes den smagte af en slags smør uden smag. Senere er jeg blevet vældig glad for denne grøntsag (jeg ser den helst som det, og bruger gerne lidt urtesalt over).

Marie-kiks minder mig om min anden bedstemor. Hun var velsignet afslappet overfor mange ting. Vi kunne spise Marie-kiks, når andre gerne spiste middag. Og jeg havde nær sagt, at vi kunne spise middag, når andre spiste Marie-kiks. Og jeg kunne have fortsat. Men nu antager jeg, at du som læser har fundet dine egne associationer og minder.

Med ønsket om gode aprils dage for den enkelte.

Helga H.

Dansk oversættelse: Karen Margrethe Christiansen