Ventetid

”Den, som venter på noget godt, har det godt. Ventetid kan være en velsignelse,” siger Ottar Michael Myrseth. Jeg skriver sådanne kloge ord af, når jeg finder dem i aviser eller bøger. Ja, vist er det godt at vente på noget godt. Derfor er jeg tilhænger af, at vi ofte skal røbe, at der vil komme en positiv overraskelse. For da bliver både ventetid og selve tidspunktet for overraskelsen noget positivt. ”Ventetid kan være en velsignelse.”

Gøran Tunstrøm skrev for mange år siden en bog, som hedder Ventetid. Selv om den blev skrevet efter, at han blev ramt af hjerteanfald, handler bogen først og fremmest ikke om sygdom. Den handler om skrivning, problemer med at skrive, lykkestunde, kærtegn og om døden. Kort sagt: Den handler om livet.

Nu vil jeg skrive lidt om almindelig, dagligdags ventetid. Den som opleves stressende for mange, og befriende for andre. Ventetid efter at du trækker kø nummer på apoteket, eller står bagerst i køen ved kassen i madbutikken, ventetid på helsecentret eller på socialkontoret, på hovedbanegården eller på flyvepladsen.

”Jeg synes aldrig, det er vanskeligt med ventetid”, siger en af mine brødre. Han læser, tænker, beder, hviler. Og han er en ener, når det gælder at snakke med alle slags folk. Der bliver altid en god samtale ud af det. Eller til og med en ekstra dyb og vigtig samtale. Jeg tænker vel meget af det samme som ham. Og har altid både bog, skrivesager og håndarbejde i sækken/tasken. For man kan aldrig vide. Pludselig er toget forsinket. Eller veninden, du skulle besøge på sygehuset, er nede til undersøgelse. Eller der skete noget helt uforudset et andet sted, hvor du troede, at alt skulle gå glat og ligetil.

Da vi kom til Kenya, var det uvant med så megen ventetid, som syntes unødvendigt. ”Jeg får hjerteanfald af dette!” sagde en kollega, efter at den lokale banks eneste ansatte tog mad- og neglelakpause, efter at han længe havde stået i kø. Dette var dråben, som fik det norske bæger til at flyde over. Bagefter kunne han (næsten) le af det. Efter at han og vi havde lært, hvad kenyanerne siger og mener: ”Tiden kommer! Der kommer næsten altid ny tid.” Og der ligger noget befriende i dette. Som regel kommer der nye minutter, timer og dage.

Nu føler jeg, at jeg næsten har skrevet mig ind i et hjørne. Vi kan heller ikke bare slippe alt og være uden mål og mening. Men det var dette med den gyldne middelvej, ja... Og dette med at hvile sit travle hoved i ventetid, hvor vi ikke kan gøre andet.

Og jeg vil bede om styrke, mod og håb for den enkelte i ventetid, som ikke er god. Nogle gange er ventetid tag-afsides-tid.                                                

Helga H.

Dansk oversættelse: Karen Margrethe Christiansen