Lyshilsen, Barnet og Lyset

Da jeg i dag gik en kold morgentur i frost og tåge, så jeg solopgangen bag skyerne.

Nogle lysstriber kom igennem skydækket og gjorde himmelen smuk, også i dag.

Tænk, at Jesus kaldte sig selv Lyset, tænkte jeg.

Lyset, som kan trænge igennem de mørkeste skyer og vise os, at det trods alt er der.

I slutningen af min lille gåtur var himmelen igen mørk af tunge skyer. Men jeg vidste, at lyset var der bag og over min hverdag og mine gøremål. Som Jesus tænkte jeg. Lyset. Han, som er nær, også når vi ikke ser eller føler noget ekstra.

Jeg bliver altid glad, når jeg ser lysstriber, som trænger igennem de mørke skyer og pludselig danner en vifte af stråler ned mod jorden. Da oplever jeg det nærmest som et lille tegn, og jeg tænker, at Gud siger: ”Jeg er her, Helga. Jeg ved, hvor du er, og hvordan du har det. Du er ikke alene.” I ekstra krævende livsfaser bliver jeg ekstra glad, når jeg oplever de samme lysstrejf på en grå og mørk dag. Og jeg takker for tryghed og tillid til, at Han som ser længere, Han er der. Han, som har fredstanker med hver enkelt af os.

Om jeg virkelig tænker så enkelt og hviler i dette? Ja, det gør jeg. Fordi Han er så meget, meget større og elsker så fuldkomment. Også mig. Også de dage, jeg ikke kan forstå det. Også dig.

Også de dage, du ikke kan forstå det.

”Sådan skal lyset fra det høje gæste os som en solopgang” sagde døberen Johannes’ far, lige før Jesus blev født (Luk.1, 78). Vi går ind i advent, forberedelse og forventning. Forventning og glæde håber jeg. De trætte hyrder i hverdagstøj og med hverdags- og natteopgaver oplevede himmelbesøg og englesang. Og de hørte, at de ikke skulle være bange. For englene kom med et godt budskab, et ”bud om en stor glæde, en glæde for hele folket”. Jeg antager, at hyrderne fik en brat opvågning og gjorde store øjne der ude på Betlehemsmarkerne. Eller smalle øjne på grund af det blændende lys midt om natten. Hvad var dette?

”I dag er der født jer en Frelser i Davids by; han er Kristus Herren,” (Luk.2). Så fulgte der en beskrivelse: ”I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.” Jeg vil antage, at denne hændelse lå ganske langt udenfor forventning og realitets-tænkning hos de almindelige hyrder. Og alligevel: ”Da englene havde forladt dem og vendt tilbage til himmelen, sagde de til hverandre: ”Lad os gå...” - - Og de skyndte sig afsted og fandt Maria og Josef og det lille barn.”

Englenes og hyrdernes lys. Verdens lys. Lyset er der midt i vore hverdage og festdage, midt i vandring og hvile, sundhed og sygdom, raske livsetaper og livets pludselige stop, modgang og medgang. ”Frygt ikke!”

Helga H.

Dansk oversættelse: Karen Margrethe Christiansen