Vælge at finde godfølelsen frem...

”At nyde livet handler ikke om de store udskejelser. Det handler mere om at tage et stykke grovbrød, når du har lyst til det”, sagde NRK-veteran Knut Borge engang i et interview. Mange nordmænd smiler og får godfølelse, bare de hører navnet. ”Han var et overflødighedshorn af jazz, kundskab, humor og præcis verbalitet,” sagde en kollega efter Borges død i april.

Men jeg skal ikke skrive om Knut Borge denne gang. Jeg vil skrive om at nyde livet, ligesom Borge – og jeg selv - definerer livsnydelse. Jeg vil skrive om godfølelse, om du vil. Mange vil måske reagere på udtrykket livsnydelse, for det ligger så langt væk fra hverdage med slid og travlhed, sygdom, usikkerhed, stadig nye belastninger og så videre. Og måske er vi ej heller så fortrolige med at bruge ordet nydelse. Så nu vil jeg (delvis) bruge ordet godfølelse, når jeg skriver videre. En af mine fætre er usædvanlig dygtig til at skabe og finde godfølelse frem. Det er ikke det, at hans liv er smertefrit eller uden udfordringer. Tværtimod. Men han vælger at fokusere på det, som måtte findes af positive ting i hverdagen. Og han vælger oplevelser, som kan give glæde og mestringsfølelse/ følelse af at magte noget, selv om prisen ofte er høj. Og vi tror på hans livsfilosofi og hans valg, for han udstråler en glæde og energi, som nærmest er der på trods af alt, som er vanskeligt i hans liv.

”At nyde livet” – ja, det kan handle om ”at tage et stykke grovbrød, når du har lyst til det”. Det kan handle om at sætte sig godt til rette de minutter, man kan sidde i ro, i stedet for at sidde yderst på stolen og være lidt anspændt, før næste nødvendige opgave eller udfordring. Det kan handle om at lægge to-tre af de små vingummi-bamser til side for at gemme dem til en anden gang, som min gamle bedstemor gjorde. Jeg blev så glad, da jeg opdagede det (i en tom smørboks i køleskabet)! Glad, selv om hun valgte at give dem til et oldebarn på besøg.

At nyde livet kan også handle om at få lov til at takke nej til det, man ikke har kræfter eller tid til. Ikke for at gøre noget specielt i stedet for, men for at kunne ”vente på vor sjæl” efter at livets tempo har været for højt over tid. Han brugte udtrykket, den kloge mand fra Østen, efter at han havde taget fly for første gang. Han ville sidde lidt i ro på flyvepladsen for at ”vente på sin sjæl”.

Nogle tænker måske stadig, at ordet livsnydelse ikke passer i en sætning om deres liv. ”Hun ved ikke, hvad hun snakker om i Strøtanker denne gang!” Jo, jeg ved nok en del. Om det at vælge at flytte fokus, vælge at lede efter godfølelse og også skabe den, vælge at gøre noget ved det, vi kan gøre noget ved – og forsone sig med det, vi ikke kan forandre. Livets varierende terræn kan kræve sin mand og sin kvinde. Da er det vigtigt at spille på hold med sig selv og det bedste i en selv. Vi har flere valg allerede fra vi vågner om morgenen, eller fra vi står op efter nok en nat med nattevågning: Vi kan tænke, at dette skal blive en god dag, trods alt. Eller vi kan tænke, at ”denne dag bliver sikkert helt forfærdelig”. Vi kan takke for ”dagligt brød”, hus og seng, eller fokusere på, at ”alle andre” har det finere og bedre. Og vi kan være milde og tålmodige med os selv, også når vi ikke finder godfølelsen ved første forsøg...                                     

                  Helga H.

Dansk oversættelse: Karen Margrethe Christiansen