Kvindesag og Jesus

Da vi kom hjem fra Kenya, blev jeg spurgt, om jeg ville fortælle lidt fra Kenya både i menigheder, på bedehus, i sanitetsforeninger og lignende og på skoler. Flere gange oplevede jeg, at ikke mindst kvindelige lærere var så ganske overbeviste om, at kristendom generelt var kvindeundertrykkende. Da måtte jeg bare fortælle, hvad mit indtryk var fra Kenya efter møde med frimodige kvinder der sydpå. Gang på gang erfarede de, at når mændene i en stamme blev kristne, førte det til store, positive forandringer for kvinder og piger. Da hørte mændene om Gud, som er glad for alle - også kvinder og børn. Også syge og gamle. Alle.

Og de hørte, at alle er lige meget værd. Uanset. Og mange både mænd og kvinder erfarede, at de er set af Gud, er elsket, tilgivet, båret og hjulpet gennem krævende dage og nætter.

I et meget simpelt, lille hus (skur ville vi vel have kaldt det), det som var deres kirke i slumlandsbyen, hørte jeg en mand, som fortalte om de forandringer, som var sket hos dem, efter at de havde hørt om Jesus. ”Nu slår jeg ikke min kone, hvis hun kommer hjem uden at have hentet vand. Det kan jeg jo ikke. Hun er lige så meget værd som jeg, og det er forkert at slå.” Senere sang de en sang sammen foran forsamlingen, den angrende kenyaner og hans kone.

En anden gang hørte jeg en ældre mand fortælle om forandringen og Forvandleren. Vi vidste, at mange mænd mente, at de havde førsteret på kødet og det bedste af maden. Men nu havde denne ældre mand hørt noget nyt. Så da han skulle fortælle os nordmænd om den allerstørste forandring, strålede han, løftede den ene knytnæve og nærmest råbte: ”Nu spiser jeg kød sammen med min kone!”

Det siger sig selv, at pigerne får større muligheder for uddannelse og ligeværd i samfundet, når det bygges på det kristne menneskesyn. (Ja, jeg skriver dette frimodigt, selv om jeg ved, at kvinder ikke er kommet til sin ret i kirke og samfund op igennem årene). Og nylig læste jeg, at forskning nu viser, at demokratiet står ekstra stærkt i lande, hvor kristendom har gjort sig gældende. Jeg nikker til det, for det er en naturlig følge af de forandringer, som sker. Eller rettere: De forandringer, som bør ske og som ofte sker.

For vi kan ikke lade som om, vi ikke ved, hvordan Jesus mødte alle mennesker - uanset alder, titel, helse, ydre vellykket hed, økonomi osv. Både i Norge, Kenya, Spanien og Danmark har jeg set, hvad det gør ved mennesker at opleve sig set, værdsat, tilgivet og båret af Han, som ved alt om os - og alligevel elsker os. Han, som gik omkring og blev berørt af lidelse, sorg og anderledes hed.

Jesus-formidling er også en kvindesag. Selvfølgelig. Jesus-formidling skal øge vor varme-evne og vilje til forståelse for andre. Ja, også det. ”Praise the Lord!” (”Pris Herren!”) som de så ofte sagde i Kenya.

Helga

Dansk oversættelse: Karen Margrethe Christiansen