Hjertets hvilerum

”Hvad mister vi, mon tro, hvis der aldrig bliver stille omkring os og i os? Hvad går vi glip af, hvis vi aldrig hører efter, hvad stilheden har at sige os?” spørger redaktør Hilde Dagfinrud Valen i den norske Frelsesarmeens blad, Krigsropet (jfr.Kirkens Korshær). ”Når alt omkring os råber til os med den højere stemme, som vi kan bruge i leg og aktivitet udendørs, overdøver det så let vor egen lavere, mere forsigtige (indre) stemme - den indre stemme, som har noget vigtigt at sige os.”

Jeg vil bare minde os om noget vigtigt denne gang. Ikke mindst nu i november og december. Ikke mindst altid. Ja, jeg ved, jeg har skrevet om dette tidligere, men jeg gør det igen. Ro. Jeg vil skrive om den gode ro. Og den gode stilhed. Stilheden som ”er en dør til visdom” (Hadith).

”Vi tror, at tiden går og kommer - og kommer og går. Men tiden venter”, skriver Ragnhild Bakke Waale. Ja, den venter. På os. På vor opmærksomhed og vor tilstedeværelse.

Jeg boede i Kenya i knap to år (1989-1991). De personer, vi blev bekendt med der, tog det roligt, også når vi nordmænd så på klokken og tænkte, at ”tiden går”. ”Tiden kommer”, sagde de. Der kommer en ny tid ... igen og igen. Og vi måtte lære, at det var sådan. I starten førte det til ekstra stress og irritation. Der måtte da være en grænse! Men til sidst...

”Giv mig at leve midt i det liv jeg har, akkurat her, akkurat nu. Giv mig at male hjertets hvilerum i livets fagreste nuancer”, skriver den samme Waale. I de mest pulserende perioder i vort liv, med frivillig eller ufrivillig travlhed, er det muligt at glemme vort hjertes hvilerum, for vi får aldrig anledning til at gå derind. Men NÅR det er muligt, er det vigtigt og godt og nødvendigt for krop og sjæl at tage nogle timer eller dage der. NÅR det er muligt, som sagt. Det hænder, at livet selv tager så raske sving og har så bratte bakker, at alle tanker om ro og hvile er milevis borte. Da skal vi bede om, at kræfter og helbred holder til det, det skal holde til. Og måske kan vi få nogle dyrekøbte minutter i ”hjertets hvilerum” midt i det hele - på et venteværelse, på vej til eller fra, ved en sygeseng, mens vi går ud til postkassen, eller mens vi tager vasketøjet ind. Nogle gange kan vi opleve dyb ro midt i det, vi er midt i.

Lykke til med dit liv, lige meget hvordan det er netop nu!

                                                                                                     Helga H.

Dansk oversættelse: Karen Margrethe Christiansen