”Vi må komme hinanden ved!”

Vi har for nylig fået ny præst her på Thyholm. Thomas Buelund, 30 år, og hans Mette bor nu i præstegården lige i nærheden af vort gamle, hvide hus. (Vi bor, som tidligere nævnt, helt indtil kirkemuren og kirken). Grunden til, at jeg nævner dette netop nu, er, at jeg i flere dage har gået og glædet mig over et citat af Thomas. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg vel også glædet mig meget over den unge, oprigtige præst lige siden, jeg mødte ham første gang. I hans egen præsentation i kirkebladet skriver han blandt andet, at han håber, ”vi i kirken kan mødes om samme formål: At forkynde evangeliet og møde hinanden som medmennesker – ja, eller rettere sagt, at vi må komme hinanden ved. På samme måde som fællesskabet er altafgørende for et lokalsamfund, så er det ligeledes alfa og omega for en kirke. For kirkens fællesskab begynder i den lokale menighed, men peger derfra ud mod et større fællesskab, mod en folkekirke, men også en global kirke – og en global verden, om vi vil det eller ej - som alle er en del af. Det er midt i alle disse fællesskaber, vi lærer hinanden at kende, og samtidig er det også her, vi bliver klogere på, hvem vi selv er”.

I sin ansøgning om stillingen som sognepræst skrev Thomas blandt andet at: ”Kirkens forkyndelse er fuldt ud lige så vedkommende i dag som for to tusinde år siden. Kirkens hovedopgave er stadig at formidle englenes gamle budskab: ”I dag er der født os en Frelser!””, (Kirke og Sogn, nr.8 2016).

”Vi må komme hinanden ved”, siger han, og jeg havde lyst til at bruge dette udtryk i overskriften. Både som kirke og som enkeltmennesker må vi ”komme hinanden ved”. Jeg er af og til bange for at blive antaget for at skrive fraser, når jeg berører dette tema. Men det er så vigtigt at sige det: Vi må ”komme hinanden ved” - både når livet går på det jævne, og når ”de stejle bjerge”/ forhindringerne er i flertal. For det er ret og slet lettere at være menneske, når man er omgivet af medmennesker og deres ”varme kilder”. At sygdom og andre prøvelser rammer, det ved vi alle. De rammer ikke ens og ikke på samme tid, men det kommer til enhver(i hvert fald de fleste), at blive ”taget afsides” fra det pulserende liv. Og det skulle da komme til enhver at være medmenneske, både på give- og modtagersiden. Og måske går de to sider over i hinanden. For den som giver af tid, kræfter, indlevelse og penge, han bliver også rigere og velsignet. Og den, som er modtager (ved første øjekast), giver også i form af, at han lukker den anden ind i tillid, ind i sin hverdag og sine problemer, og tager imod. Så bliver alle beriget og velsignet, når vi ”kommer hinanden ved”.

                                         Helga H.

Dansk oversættelse: Karen Margrethe Christiansen