”Kunsten at leve”

For mere end 20 år siden læste jeg en bog af overlæge og multikunstner Jan Vincents Johannessen (f.1941). ”Kunsten at leve” hedder den, og jeg er fortsat taknemmelig over, at jeg fik anledning til at læse den tilpas tidligt i mit liv. For os, som voksede op i en tid med ”snill pike”-krav i mange retninger, var det ikke indlysende, at vi havde lov og pligt til at sige nej nogle gange. Mange som jeg forsøgte at strekke til og strekke ut og strekke fram overfor de fleste, som havde behov for hjælp. Og jeg kendte - måske uden at vide det - at sætte ord på det, at enkelte havde en egen evne til at suge kræfter ved sin måde at være krævende på. Men jeg fortsatte med at give mig selv i håb om, at den/de andre hver især ville blive mere omgængelige og mindre selvcentrerde. Så læste jeg Johannessens gode, enkle leveregler. Og jeg læste, at jeg kunne tage op til vurdering, om jeg var tjent med ”alt og alle”, som tog plads og krævde min tid og min udholdenhed.

Pludselig følte jeg mig fri til at begrænse mine besøg hos den krævende og misfornøjede (uansett!) nabo eller fjerne slægtning. Jeg skulle få lov til at vælge andet og andre, som gav mig energi. ”Du blomstrer ikke sammen med NN”, sagde min ældste datter engang. Godt sagt om samvær og situationer, som kræver mere af mig, end de giver, og meget mere end de bør. For mange af os kan livet og hverdagene være tilpas krævende i sig selv, så vi skal have lov til at vælge lidt mere aktivt, hvad de eventuelle resterende minutter og timer skal bruges på. For mange er dette helt selvsagte og unødvendige sætninger. For mig var det ikke det, og jeg må fortsat arbejde med sagen. Det værste, man kunne høre i mine unge år, var at man ”tænkte på sig selv”. Derved blev vejen kort til at tænke FOR meget på andres ve og vel. Nå må jeg skynde mig at tilføje, at jeg gennem hele livet har haft stor og ægte glæde af at kunne hjælpe, støtte, dele og opmuntre. Og dette skal vi aldrig stoppe med! Men vi må tage nogle valg undervejs...

Den gode Johannessen skriver mange ting som vi egentlig VED, men som det er godt at læse, og gentage og gentage. Og jeg spreder ud fra hans hovede og hjerte: ”Du trænger ikke til meget at leve AV, men noget at leve FOR. – Livet er ikke at komme frem, men at være undervejs. – Begejstring er den beste drivkraft for alle, som vil lykkes. – Det hjælper lidt med intelligens, hvis den ikke er kombineret med klogskab. – Det, at du føler dig værdifuld, er helt nødvendigt for din udvikling og din mentale helse. – En krise er aldrig planlagt. – 90 % er godt nok i de fleste sammenhænge. – Din værdi som menneske måles ikke i ”spaltemillimeter.”

Til slut to sætninger fra en anden klog og varm mand, filosof og søndagsskolelærer Henrik Syse: ”Det vi trænger til, er mere livsvisdom i hverdagen. Vi trænger til en sand åndelighed, som magter at bruge hverdagens sprog.”                                                                         Helga H.

(Min danske venninde Karen Margrethe har hjulpet med oversettelse til dansk).