Tæt samarbejde styrker turismefortællingen om Lydens By og Limfjordsområdet
06-04-2024 16:00
Destinationen Limfjordens opgave er at skaffe flere turister til bl. a. Thyholm

 

Tæt samarbejde styrker turismefortællingen om Lydens By og Limfjordsområdet

Struer Kommune og Destination Limfjorden rykker endnu tættere sammen om samarbejdet om at udnytte og udvikle de mange potentialer, der er for at gøre Struer kommune og Limfjordsområdet mere kendte for turister og besøgene.  

Derfor er Destination Limfjorden flyttet ind på Struer Rådhus, dør om dør med de medarbejdere som til dagligt blandt andet arbejder med markedsføring, de store events i kommunen, aktiviteter som Open By Night, kultur, lokalområder og meget mere. Her får en medarbejdere en fast tilstedeværelse hver uge, som vil være med til at styrke vores fælles mål om at vækste og udvikle vores destination og samtidig være med til at opbygge et endnu tættere bånd til vores samarbejdspartnere i Struer Kommune.

"Vi synes, at der er oplagte synergier at hente indenfor kultur, handel, events og turisme. De muligheder ønsker vi at forfølge, og vi ser det samtidig som en åbning til at opbygge endnu tættere bånd til vores samarbejdspartnere i Struer Kommune. Det kommer vi nu i møde ved at have fast plads i Struer” udtaler direktør, Rasmus Friis Sørensen

Rådhuset i Struer bliver derfor fremover et naturligt udgangspunkt for destinationen i samarbejdet med områdets virksomheder og interessenter. 

"Vi tror på, at den nære tilknytning til Struer i hverdagen vil åbne op for en række nye muligheder for at samarbejde om turisme her i området. Det vil gavne både borgere og besøgende.  Når vi bliver mere synlige, kan vi også bedre arbejde med vores fælles mål om at vækste og udvikle vores fælles destination”, siger direktør Rasmus Friis Sørensen. 
 

Nemt at mødes om turismen

I Struer Kommune ser man frem til at byde Destination Limfjordens folk velkommen på rådhuset. 

"Det er vigtigt for kommunen, ja hele Limfjordsområdet, at vi får formidlet alle de ting, der sker, og at endnu flere får øjnene op for alt det, vores egn har at byde på. Her er så mange fantastiske steder at besøge og en helt unik natur at opleve. Vi vil gerne have mange flere på besøg. Det betyder også at alle vores dygtige, lokale turistaktører også meget nemmere mødes med Destination og det giver rigtig god mening, at de medarbejdere, der arbejder med at gøre opmærksom på vores kvaliteter har et godt og tæt samarbejde, og de får optimale rammer, nu hvor Destinationen får fast plads her på rådhuset. Det bliver en stor fordel for alle parter", udtaler borgmester Marianne Bredal.