Hvidbjerg Banks bedste resultat nogensinde
22-02-2024 22:00

Hvidbjerg Banks bedste

resultat nogensinde
Hvidbjerg Bank opnåede i 2023 og resultat før skat på 43,9 mio. kr. mod 31,6 mio. kr. året før. Resultatet forrenter bankens egenkapital med 18,5 %.

Resultatet efter skat blev på 33,6 mio. kr. mod 25,2 mio. kr. året før.

Banken anser resultatet, som er det bedste i bankens historie, for at være meget tilfredsstillende, sat i lyset af et år, der i høj grad har været præget af makroøkonomisk usikkerhed, krig, inflation
og stigende renter.

Det øgede resultat i 2023 tilskrives en øgning af de samlede nettorente- og gebyrindtægter, da Nationalbanken i flere omgange har hævet renten, hvilket også har øget bankens indtægter på
overskudslikviditeten. Samtidig er forretningsomfanget øget, og banken har, for at imødekomme kundernes ønsker om attraktive opsparingsmuligheder, etableres 3 nye indlånsprodukter med
attraktive lejere, hvor der pr. 31. december 2023 var indsat 330 mio. kr.

Omkostningerne i form af lønninger og administration er steget med 13,9 %, og kan tilskrives fortsat investering og udvikling af banken med nye medarbejdere/kompetencer, samt i nye ITløsninger, der skal sikre gode digitale kundeoplevelser. Banken har derudover renoveret sit hovedkontor i Hvidbjerg, hvilket har påvirket omkostningerne med 1,5 mio. kr.

Basisindtjeningen, som er resultatet før kursreguleringer og nedskrivninger på udlån, er steget fra 27,7 mio. kr. til 36,7 mio. kr. Det er den højeste basisindtjening i bankens historie. En høj
basisindtjening sikrer, at banken kan modstå eventuelle fremtidige tab på værdipapirer eller tab på kunder.

Banken har i 2023 realiseret 2,3 mio. kr. i nedskrivninger mod 1,3 mio. kr. sidste år, hvilket er mindre end forventet ved årets begyndelse. Bankens kunde er generelt af god kreditkvalitet og har indtil videre håndteret de stigende renter, uden at dette har resulteret i væsentlige nye nedskrivninger eller tab for banken. På trods af forventningerne om faldende lejer i 2024,
vurderer banken dog fortsat, at der kan være forsinkede negative effekter af lejestigningerne i 2023 samt andre makroøkonomiske forhold, hvorfor banken har afsat et ledelsesmæssigt tillæg til
nedskrivningerne på 11,3 mio. kr. mod 10,9 mio. kr. pr. 31. december 2022.

Forventninger til 2024
Hvidbjerg Bank venter fortsat tilgang af nye kunder og god aktivitet med baggrund i en stærk lokal opbakning i hele bankens virkeområde, hvorfor der forventes stigninger i forretninger og udlån i 2024. Samtidig forventes omkostningerne stadig at stige i takt med bankens udbygning, ligesom der er usikkerhed om nedskrivninger og kursreguleringer. Banken forventer på denne baggrund og resultat før skat i intervallet 23 – 28 mio. kr. i 2024.

LÆS ÅRS RAPPORT