Borgmesteren kommer på besøg på Thyholm
14-08-2023 18:00

Borgmesteren kommer
på besøg på Thyholm

Tirsdag d. 15. august kører Borgmesterens Mobile Kontor igen ud. Her har du mulighed for at kigge forbi til en uformel snak med din lokale borgmester om alt mellem himmel og jord. Du kan se programmet her.

Nu er vi igen klar til at trille afsted med det Mobile Borgmesterkontor. Det foregår tirsdag d. 15. august på Thyholm. Her har du mulighed for at få en uformel snak med din lokale borgmester, Mads Jakobsen, om lige det, du har på hjertet. Intet emne er for stort eller småt, så kig endelig forbi.

Første gang det Mobile Kontor var afsted var tirsdag d. 20. juni. Her havde Mads Jakobsen fornøjelsen af at møde borgere fra Bremdal og Resen/Humlum. Nu går turen til Thyholm, hvor d. 15. august byder på et varieret program med bl.a. virksomheds- og skolebesøg samt samtaler med borgerne.

Det bliver en spændende tirsdag:

  • 8.45-9.45: Besøg ved Thyholm Olieservice A/S
  • 10.00-11.45: Besøg og Åbent Kontor på Thyholm Skole
  • 12.00-13.30: Virksomhedsbesøg på Tambohus Kro
  • 13.45-14.45: Besøg ved Æ Havn – Jegindø Lyst- og Fiskerihavn
  • 15.00-16.45: Virksomhedsbesøg og Åbent Kontor ved Spar, Hvidbjerg

Der er dog forbehold for ændringer i programmet.