2. etape af TRAIL-LØBET på Thyholm
05-01-2014 23:00

Endnu større succes til den 2. etape af TRAIL-LØBET

Vi er super glade og ”lidt” overvældede over den så store opbakning til TRAIL løbet ved Oddesund, så vi vil da gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle de folk (ca. 60 pers.), der mødte op, udtaler Steen Mogensen fra THYHOLM LØBEKLUB. Ja, så er det virkelig fedt at være arrangør af et løb.

Da vi så den store opbakning til vores ”sociale” TRAIL løb midt i december, var vi hurtige til at annoncere endnu et løb d. 5/1 ved samme lejlighed. Det er jo fint vintervejr, sådan set, men man vil jo gerne have høj sol og stille vejr, når man nu skal være ude i naturen, også ved løb. Det kunne vejrguderne så ikke helt klare denne gang, så vi frygtede nok lidt, at folk hellere ville bruge tiden ved morgenbordet og familien ovenpå en lang juleferie.

Endnu engang tog vi heldigvis fejl, for på trods at regn myldrede folk til. Det er skønt at se folk også kommer lidt langt fra for at være med. Der var løbere fra Hurup/Bedsted/Vestervig i Nord til Holstebro/Lemvig/Gudum også selvfølgelig vores gode naboklubber BIK og AK Kilen i syd, ja måske endda længere væk. Det er lidt svært at holde styr og tal på så mange løbere, men vi fik da en kort snak med de fleste, og mange sagde efterfølgende, at sku der blive en 3. etape, er DE også at finde der.

Så må vi jo se om der bliver en Etape 3 på et tidspunkt. Det bliver der nok… men i skrivende stund, er der ikke planlagt noget og heller ikke dato. Vi opfordre dog folk til at følge med på vores hjemmeside samt på Facebook og selvfølgelig i Dagbladet, som også er gode til at få det annonceret ud. Vi kan kun opfordre til at gå ind på vores hjemmeside, www.thyholmloebeklub.dk  og se de mange gode billeder.

Hænderne er oppe, nu skal benene også op, skrevet søndag aften :-)

Steen Mogensen, Thyholm Løbeklub