Jul kan være så meget…

Den anerkendte kunstner var den første, jeg havde mødt, som virkelig havde et negativt forhold til jul og julefejring. Og jeg husker endnu, hvor overrasket jeg blev. Vi kendte hinanden på grund af børn i samme alder og havde mere end legeplads-kontakt de år, vi boede i samme by.

Snakker vi i det hele taget om det samme? tænkte jeg, da han snakkede om jul. Han mente, at julefejring var toppen af hykleri med lade-som-vi-har-det-godt-sammen-selskaber. Han havde heller ikke noget til overs for julens indhold, men det virkede ikke som om, det var det værste med julen for ham.

Jeg blev som sagt vældig overrasket. Og jeg vidste meget mindre om mangfoldighed, sår og konflikter for 30 år siden, end jeg ved nu. Bagefter kan jeg tænke, at det var fint, at jeg hørte hans jule-version, og det var fint, at han hørte min. For han var måske lige så overrasket som jeg. Her mødte han et positivt syn på julen, Jesus, familier som samles - og slæder, nødder, småkager, surkål og uskyldige konkurrencer.

Siden har jeg mødt mange. Og jeg ser igen og igen, at julen har en egen evne til at forstærke både de gode og de smertelige og onde oplevelser. Og jeg tænker, at vi må turde lytte til hinandens historier, også når de ligger milevis borte fra vore egne. I løbet af et langt liv har nok de fleste erfaret, at julen kan være så meget forskellig set udefra. Og også på det indre plan. Der er ikke altid så lang vej fra vor triveligste juleaften med alle samlet til den tungeste, hvor måske den ene er borte. Sådan er livet. Og det skal vi erkende. Og vi kan hverken fejre os bort fra virkeligheden eller fornægte den ved ikke at fejre noget som helst.

Opfordringen må blive at leve i nuet, takke for glædesglimt og lyskilder, fejre og værdsætte hinanden, mens vi vandrer og sysler sammen her på jorden. Kort og godt få det bedste ud af det. Vi bærer alle på sår, mere eller mindre. Vi kommer ikke gennem livsvandringen uden skrammer og fald. Men vi kan til en vis grad bestemme, hvor megen opmærksomhed vi skal have der. Og vi kan berolige os selv med, at det ikke mindst juleaften ikke er farligt at kende mange typer følelser. Forventning, gode minder, glade børn, træthed, triste minder, spænding, en følelse af ensomhed, måske – det er i orden, om der er lidt uorden i tanker, følelser og tårer.

Selv hviler jeg i, at julen er Han som kom. Barnet, Guds Søn. Nu har jeg fejret flere juleaftener i fire forskellige lande og i forskellige livsfaser og ydre forhold. Og jeg føler mere og mere, at julen er den samme uanset ydre omgivelser og indre følelser. Juleaften hos patienter på et sygehus i Lofoten var meningsfyldt. Åbent hus i en bykirke i Gudbrandsdalen og ”åbent hus” hos os selv eller bare rolig og enkelt – alt har været rigtigt og godt. Andre gange er det børnejul og fuld fart og bare jubel, glæde og taknemlighed. Men over det hele, i det hele lever hyrdernes forundring og forventning/hyrdeundring og englebudskab fra Betlehems-markene: ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, en glæde for hele folket: I dag er der født jer en Frelser i Davids by, han er Messias, Herren”, (Luk.2, 8-14).                                           

Helga H.

Dansk oversættelse: Karen Margrethe Christiansen