Den 1. januar 1791, nytårsdag, blev Friderich Boldeviin Arenfelt født af sin mor, Anna Maria Pedersdatter i Barslev. Hans far var Jacob Friderich Arenfelt. Det høres lidt finere ud end hvad man ville forvente i bondelandsbyen Barslev. Ud fra fra både fornavn og efternavn kunne man fristes til at tro, at de tilhørte en dansk adelsslægt  Arenfeldt med basis i Nordjylland med admiraler og andre fine folk, men hvordan kommer sådanne folk til Barslev?

Det ville være vanskeligt at finde ud af hvis der ikke tilfældigvis var nogen amerikanere, som i forbindelse med slægtsforskning har fundet ud af, at denne Jacob F. Arenfelt endte sine dage den 2.august 1801 i Tugt-, rasp- og forbedringshuset på Christianshavn i København! Det betyder ikke nødvendigvis at han var særlig kriminel, men bare ulykkeligvis endte med at blive omstrejfende uden fast bopæl, som man ikke måtte være på den tid. På den anden side var der også erhverv, som medførte en del rejseri, f.eks. militæret. Jacob Friderich Arenfeldt var såkaldt fahnsmed, beslagsmed ved rytteriet, muligvis ved det slesvigske kyrasserregiment. Det kan have medført en del lovlig rejsen rundt omkring i landet. I forbindelse med en af de mange børnefødsler nævnes det f.eks. i kirkebogen i Guldager sogn ved Varde, at "Fahnsmed JFA og hustru Anne Maria fra Randers som paa deres hjemrejse fra Slesvig formedelst konens frugtsommeligheds skyld, måtte tage logement hos Lars Grönberg i Guldager, hvor bemeldte kone fødte den 7. januar 1784, Anne Cathrine".  Det giver faktisk god mening fordi i 1786 bliver Florentine Arenfeldt 19. november i Albæk udenfor Randers. Tidligere er de på Lolland, hvor vi træffer dem i 1782 i Sundby i Tureby sogn ved fødselen af Ane Kirstine Arenfeldt. De har således været ganske meget rundt i landet, men det er stadig en gåde hvorfor  de lige pludselig er i Barslev i 1791 og tilsidst ender i Tugthus i København. Det må jeg studere nærmere og vil vende tilbage i en senere omgang.

I mellemtiden vil jeg fortælle lidt om hvad det var for et sted den lille omrejsende beslagsmedsfamilie kom til i 1791. Hvis vi ser på dem som stillede op som faddere uden formodentlig at kende noget særligt til smedefamilien, så var det Christen Nielsen, Anders Mogensen, Niels Jensen, Dorthe Maria Nielsdatter og Maren Jensdatter. De kom fra 4 af de 38 husstande, som der var i Barslev på den tid.

Ud fra den første nationale folketælling i 1787, kan vi sige, at der nok også i 1791, var 19 gårde og 19 huse i Barslev med omkring 170 beboere i alt.  12 af gårdene var fæstegårde under Hindsels og de andre var selvejere. Vi er midt i de store landboreformers tid, stavnsbåndets ophævelse 1788 etc. og den store udskiftning, omfordeling af de mange små agre, som for alvor starter i Barslev i 1801, som jeg vil fortælle om senere.

Den første fadder, Christen Nielsen, som i 91 er 23 år gammel kommer fra en af de største gårde i Barslev. Hans mor, Karen Leed, er i 87 enke og gårdbeboerske med 2 børn, Christen og Anna på  henholdsvis 19 og 17, en tjenestepige Maren Sørensdatter på 14 og en væverske, Grethe Nielsdatter på 21.

Anders Mogensen, er også gårdmand, i 1791 50 år gammel, gift med Sidsel Andersdatter, som har været gift før og medbragt 3 børn, Christen Jensen, 24, som ernærer sig som skræder, Anders Jensen, 20 år og Maren Jensdatter på 19, og deres 3 fælles børn: Jens, 14, Johanna, 11, og Adel på 8 år.

Niels Jensen er i 1791 21 år gammel og ældste søn hos gårdmand Jens Larsen, som desuden har Arens(pige) på 19, Søren på 12 og Anders på 9.

Så har vi endelig de to kvindelige faddere, Dorthe Maria Nielsdatter og Maren Jensdatter. Sidstnævnte er antagelig datteren af førnævnte gårdmand Anders Mogensen, Maren, på 19 år i 91. Dorthe Marie Nielsdatter er derimod en ældre dame på 68, huskone, enke efter 1.ægteskab og som i 87 bor sammen med Mette Christensdatter, 38 år gammel.

Selvom det altså kun er folk fra 4 af de i alt 38 husstande i Barslev, som er faddere, så fortæller de måske trods alt noget om Barslev på den tid. Der var generelt meget få tjenestefolk, næsten ingen karle og kun nogen få tjenestepiger. Man klarede sig med børnene, som boede længe hjemme og evt. kunne ernære sig som skræddere eller andet. Der var en del håndværkere i byen, smede, skræddere, tømmere og en møller foruden en skoleholder. Der var stort set alt hvad man havde brug for. Næste gang jeg fortæller vil jeg besøge en af gårdene på den tid og se hvordan den kunne være indrettet.